Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på ARM
Kapitel 7 - Installation af kernen og basissystemet

7.1 "Installér kerne og driver-moduler"

Næste trin er at installere kernen og kernemodulerne på dit nye system.

Du vil få en menu over enheder, hvorfra du kan installere kernen og modulerne. Husk, at du kan bruge enhver tilgængelig enhed, og at du ikke er begrænset til at skulle bruge det samme medie, som du startede op med (Se Hvordan systemets installationsfiler skaffes, Kapitel 4).

Bemærk, at de valgmuligheder, du får, afhænger af hvilket udstyr dbootstrap has fundet. Hvis du installerer fra en officiel cd-rom, bør programmet automatisk gøre det rigtige. Endda uden at spørge hvilken enhed, der skal installeres fra (medmindre du starter op med verbose-parameteren). Når du bliver bedt om cd-rommen, skal du lægge den første cd i drevet.

Hvis du installerer fra et lokalt filsystem, kan du vælge mellem to muligheder. Vælg "harddisk", hvis diskpartitionen ikke er monteret endnu, og "monteret", hvis den er. I begge tilfælde vil systemet først kigge efter filer i dists/woody/main/disks-arm/current. Hvis den ikke finder disse filer, vil du blive bedt om at "Vælg Debianarkiv-sti" — det er det katalog på disken, hvor du har lagt de krævede installationsfiler. Hvis du har Debianarkivet spejlet lokalt, kan du bruge det ved at angive det katalog, hvor det ligger. Det er ofte i /archive/debian. Sådanne arkiver karakteriseres ved katalogstrukturer såsom debian/dists/woody/main/disks-arm/current. Du kan indtaste stien manuelt eller bruge <...>-knappen til at gennemse filsystemtræet.

Efter valg af medie vil du blive spurgt om det præcise katalog, der indeholder de ønskede filer (som kan afhænge af din underarkitektur). Bemærk, at systemet kan være ret følsomt over for, at filerne ligger nøjagtigt på det sted, der angives, inklusive eventuelle underkataloger. Se loggen i tty3 (se Brug af skallen og visning af log, Section 5.6.1), hvor dbootstrap logger de filplaceringer den leder i.

Hvis der optræder en "standard"-mulighed, bør du bruge den. Ellers prøv "liste"-funktionen, hvor dbootstrap vil prøve at finde filerne selv (men bemærk, at det kan tage ret lang tid, hvis du benytter NFS). Som en sidste udvej kan du "manuelt" angive kataloget.

Hvis du installerer fra disketter, får du brug for Rescue Floppy (som sikkert allerede sidder i drevet) efterfulgt af Driver Floppies.

Hvis du vil installere kernen og modulerne via netværk, kan du gøre dette ved at vælge "netværk" (HTTP) eller "NFS". Dine netkort skal understøttes af standardkernen (se Andet udstyr, Section 2.5). Hvis "NFS"-muligheden ikke optræder, er du nødt til at vælge "Annullér" og gå tilbage og vælge "Sæt netværk op"-trinnet (se "Sæt netværk op", Section 7.6), før du returnerer til dette trin.

7.2 NFS

Vælg "NFS" og angiv din NFS-servers navn og sti overfor dbootstrap. Forudsat, at du har lagt aftrykkene til rednings- og driver-disketterne på det rigtige sted på NFS-serveren, skulle disse filer være tilgængelige til installation af kerne og moduler. NFS-filsystemet vil blive monteret under /instmnt. Vælg filernes placering som for "harddisk" eller "monteret".

7.3 Netværk

Vælg "netværk" og angiv Debianarkivets URL og sti til dbootstrap. Det forvalgte vil normalt virke fint for ethvert officielt Debian-filspejl, selvom du retter serverdelen. Du kan vælge at hente filerne gennem en mellemvært (proxy). Angiv blot serveren ...this sentence isn't finished...

7.4 NFS-roden

Hvis du installerer en diskløs arbejdsstation, bør du allerede have sat netværket op som beskrevet i "Sæt netværk op", Section 7.6. Du skulle nu have muligheden for at installere kernen og modulerne via NFS. Fortsæt med "NFS", som beskrevet ovenfor.

Andre trin kan være påkrævet for andre installationsmedier.

7.5 "Sæt enheds-drivermoduler op"

Vælg menupunktet "Sæt enheds-drivermoduler op" for at sætte enhedsdriverne op, dvs. kernemodulerne.

Først vil du blive spurgt, om du vil indlæse yderligere kernemoduler fra en producents diskette. De fleste kan springe dette trin over, da det kun kan bruges, hvis der kræves lukkede eller ikke-standard moduler til dit udstyr (for eksempel til en bestemt SCSI-controller). Den vil lede efter modulerne på disketten på placeringer som /lib/modules/diverse (hvor diverse kan være ethvert underkatalog med kategorier af kernemoduler). Alle fundne filer vil blive kopieret til den disk, du installerer til, så de kan blive sat op i næste trin.

Derefter vil programmet modconf blive kørt. Det er et simpelt program, der viser kategorier af kernemoduler og lader dig gennemgå de forskellige kategorier, så du kan udvælge de moduler, du vil installere.

Vi anbefaler, at du kun sætter de enheder op, der kræves for at installationsprocessen, og ikke i forvejen er fundet af kernen. Mange behøver slet ikke at sætte kernemodulerne op.

For eksempel kan du være nødt til eksplicit at indlæse et netkorts driver fra net-sektionen, en SCSI-disk-driver fra scsi-sektionen eller en driver til en speciel cd-rom fra cdrom-sektionen. De enheder du sætter op, vil blive indlæst automatisk, hver gang dit system starter op.

Visse moduler kræver angivelse af parametre. For at se hvilke parametre, der er relevante, må du tjekke dokumentationen for den aktuelle kernedriver.

Også efter, at systemet er installeret, kan du sætte dine moduler op igen med programmet modconf.

7.6 "Sæt netværk op"

Hvis installationssystemet ikke finder et netkort, vil det give dig skærmen "Angiv værtsnavn". Selv hvis du ikke har et netværk, eller din netforbindelse er midlertidig (f.eks. en modemforbindelse), skal din maskine have et navn.

Hvis installationssystemet derimod finder et netkort, vil den sende dig til trinnet "Sæt netværk op". Hvis systemet ikke lader dig køre dette trin, er det fordi det ikke kan finde nogen netkort på dit system. Hvis du har et netkort, betyder dette, at du nok sprang over opsætningen af netværksenheden tilbage i "Sæt enheds-drivermoduler op", Section 7.5. Hop tilbage til det trin og se efter net-enheder.

Hvis systemet har fundet mere end ét netkort, når du kommer til "Sæt netværk op"-trinnet, vil det bede dig vælge, hvilken enhed, du ønsker at sætte op. Du kan på dette tidspunkt kun sætte én op. Efter installationen kan du sætte yderligere netkort op — se man-siden interfaces(5).

Derefter vil dbootstrap spørge dig, om du vil bruge en DHCP- eller BOOTP-server til at sætte netværket op. Hvis du kan, bør du sige "Ja", da du så kan springe resten af dette afsnit over. Forhåbentlig får du svaret "Opsætning af netværket med DHCP/BOOTP lykkedes.". Spring frem til "Installér basissystem", Section 7.7. Hvis opsætningen mislykkes, så prøv at tjekke kablerne eller kig på loggen i tty3. Ellers kan du fortsætte opsætningen af netværket manuelt.

For manuelt at sætte netværket op, vil dbootstrap stille nogle spørgsmål om dit netværk. Udfyld svarene fra Oplysninger, du får brug for, Section 3.3. Systemet vil derefter opsummere dine netværksoplysninger og bede dig bekræfte disse. Herefter skal du angive det netkort, din primære netforbindelse benytter. Normalt vil det være "eth0" (den første ethernet-enhed).

Et par tekniske detaljer, som du måske, måske ikke, vil have glæde af: Programmet antager, at netværkets IP-adresse er det bitvist OG af dit systems IP-adresse og din netmaske. Det vil gætte rundsendings-adressen (eng: "Broadcast Address") som bitvist ELLER mellem systemets IP-adresse og den bitvise negation af netmasken. Det vil gætte på, at dit adgangspunkt (eng: "gateway) også er din DNS-server. Brug systemets gæt, hvis du ikke kan finde svarene selv — du kan ændre dem så snart systemet er installeret ved at rette i filen /etc/network/interfaces. Alternativt kan du installere pakken etherconf, som vil lede dig gennem netværksopsætningen.

7.7 "Installér basissystem"

Det næste trin er installationen af basissystemet. Basissystemet er en minimal samling pakker, der udgør et fungerende, simpelt, selvstændigt system. Det fylder mindre end 70MB.

Under trinnet "Installér basissystem" vil du få valget mellem enheder, du kan installere basissystemet fra, hvis du ikke installerer fra en cd-rom. Hvis du installerer fra en officiel cd-rom, vil du ganske enkelt blive bedt om at indsætte den.

Hvis du installerer basissystemet over netværket, skal du vide at nogle af trinnene kan tage ganske lang tid, og man kan ikke altid tydeligt se fremgangen. Specielt kan systemet virke frosset under indlæsningen af Packages.gz i starten og installationen af basis- og essentielle pakker. Giv dem god tid. Du kan bruge df -h i konsol 2 til at overbevise dig selv om, at disken rent faktisk ændrer indhold.

Hvis systemet derimod låses med det samme, mens det henter en fil kaldetRelease, kan du godt gå ud fra, at netværksarkivet ikke blev fundet, eller at der er et problem med det.

Hvis du installerer basissystemet fra harddisken skal du bare henvise installationsprogrammet til placeringen af basedebs.tar på samme måde som når du installerer kernen og modulerne.

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på ARM